Claus Otto Scharmers ”teori U” handler kort fortalt om at turde tænke langsigtet, tænke nyt og at turde tage beslutninger, der kan vise sig at skulle ændres senere. Det handler om at lægge rutinerne på hylden, om at se, hvad der ikke kan forudses, og om at turde tage kvalificerede gæt på fremadrettede opgaver og løsninger. Navnet “Teori-U” har ikke noget med bogstavet U at gøre. Derimod har det noget med tegnet U at gøre. U illustrerer en proces, der går oppefra, ned og derefter op igen. På forskellige måder og med forskellige temaer bruger Scharmer dette tegn som billede og metafor for, hvad der skal ske med mennesker og organisationer, før de gode resultater opnås.
Bevægelserne i U-teorien har følgende centrale punkter:
- Downloading. Tanken bag teori U er, at fremtidens forandringer ikke kan løses med fortidens svar og erfaringer.
- Suspendere. Når en gruppe mennesker sætter sig ned for at løse et problem eller skabe ny innovation, er det vigtigt at VILLE forandringer og at være i dialog.
- Omfokusering. Dernæst handler det om at sætte fokus på at sanse og opleve fra andres perspektiv og position.
- Give slip. Nu skal man træde et skridt tilbage og reflektere; man skal lade den indre forståelse og viden spire frem og mærke efter, hvad der giver mening. Dette vil give skabende nærvær, og der opstår indre motivation til at handle.
- Turde være helt nærværende og mærke kilden. Resultatet af at give slip – hvad er mit selv, hvad er min opgave – det er ikke noget, man kan tænke sig til. Det skal komme af sig selv. Presensing – present og sansning – Gruppen knytter forbindelse til kilden, hvorfra fremtidens muligheder begynder at spire. Gruppen, hvem er mit jeg, hvad er mit arbejde. Steder og måder til at opnå indre ro og nærvær. Træd et skridt tilbage og reflekter, lad den indre forståelse og viden spire frem.
- Lade komme. Det akkumulerede fokus og observation lægger nu til grund for nye handlinger.
- Lade det udspille sig. Nu begynder visioner og intentioner at forme sig til nye initiativer eller konkrete handlinger og afprøvninger.
- Institutionalisere. Nu afprøver man sit projekt eller initiativ i forskellige sammenhænge. Det kræver åbenhed og villighed at lade tingene udspille sig og lade det ske.
Jeg har haft ansvaret for mange forskellige kursus/uddannelsesforløb, der alle har handlet om hvordan vi implementerer og forankrer mere bevægelse i børns hverdag. Min erfaring er, at når projekterne kører, så går det virkelig godt. Deltagerne er glade og motiverede og de har masser af gå-på-mod i fht at arbejde med sagerne i deres egen praksis. Det interessante er, at når jeg taler med deltagerne et halvt år senere er det ret sjældent at tingene er forankret i deres praksis. Det er baggrunden for, at jeg nu arbejder helt anderledes med mine forløb. Jeg tænker forankring fra dag 1. Teori U er oplagt at anvende i den forbindelse.
Et helt konkret eksempel kunne være de barrierer, som mine kursister oplever i forbindelse med at kunne implementere mere bevægelse i skolens hverdag. Min oplevelse er, at det ofte handler om noget helt andet end de fysiske rammer, urolige børn osv. Det handler om vores mindsæt i fht forandring – hvis jeg gør noget andet end jeg plejer har jeg ikke kontrollen, jeg skal ud af min komfortzone osv. I første omgang kan det se ud til at gøre rigtig NAS men der ligger ofte meget guld begravet, når vi tør træde ud i den gule zone.
Vi har alle en tryghedszone. En zone hvor vi er på hjemmebane. Her kender vi “verdensordenen”. En harmonisk udvidelse af tryghedszonen (grøn zone) – vil ske ved, at vi hele tiden har afstikkere ud i forandringszonen (gul zone) – og gør det vi oplever i forandringszonen til en del af vores tryghedszone. Så nogle gange kan det være en god ide at spørge sig selv ”hvad handler det her egentlig om?” Og måske bare prøve at være mere åben for at det ofte er noget inde i os selv, der står i vejen for at vi kan realisere det vi ønsker? Og vænne os til at have en afstikker ude i den gule zone ????
