Nadja Scott, professor ved Stuttgart Universitet havde et interessant oplæg, hvor hun fortalte om en masse relevante studier, der handlede om sammenhængen mellem motoriske kompetencer og kognition Hendes overordnede pointe var, at de to områder er tæt forbundne. Et af studierne handlede særligt om den kognitive komponent. Her var målet, at sammenligne 3 grupper af ældre mennesker, som repræsenterede forskellige måder at leve på og kigge på, hvilken gruppe, der lærer bedst.
Hvilken gruppe tror du lærer og konsoliderer viden hurtigst og mest effektivt
- Topatleter
- Nonner og munke
- ”Almindelige” ældre?
Karakteristika for de tre grupper:
- Munke/nonner –Lever et meget stabilt liv med mange rutiner, de arbejde og mediterer flere gange dagligt.
- Topatleter – De har en meget aktiv livsstil, de træner mange timer om ugen.
- Almindelige ældre – flertallet har en ret inaktiv livsstil med begrænset bevægelse i hverdagen.
Og hvordan præsterede de tre grupper så?
B1-B5: Opgaver der stilles til deltagerne med stigende sværhedsgrad.
De ”almindelige” ældre (Sedentary) løste, som ventet, opgaverne langsomst og med lavest præcision dvs. omkring 75%. Nonner og munke (Monks/Nuns) startede op med at løse opgaverne med høj præcision, men noget langsommere end top atleterne. Top atleterne (Master Athletes) løste fra starten opgaverne meget hurtigt men med vekslende præcision. Nonner og munke sluttede ved 5. Forsøg med både den højeste præcision og den hurtigste tid.
Og hvorfor mon? Noget kunne tyde på, at deres livsstil med stabile liv, med meget store fokus på meditation har god effekt på læringen, Så hvis dette er muligt for ældre mennesker, hvad er så ikke muligt for børn??
Her holder Nadja Scott en praktisk workshop om, hvordan hendes viden kan bruges i hverdagen med børnene.
Jeg synes, det er en rigtig vigtig pointe i fht bevægelse i den nye folkeskolereform. Vi skal huske at tænke bredere end kun at få pulsen op og hoppe og springe. Den mere introverte del af kropsligheden er vigtig at have med og den går rigtig godt i spænd med aktiviteterne. Altså når børnene har været aktive og brugt en masse energi, så er det oplagt at lægge noget tid ind hvor de skal lukke øjnene og mærke kroppen, vejrtrækningen og på den måde arbejde med at skabe ro i hovedet. Desuden har børn med opmærksomhedsforstyrrelser meget brug for de mere stille aktiviteter, idet de har svært ved at regulere sig selv. Bevægelse kan godt være med til at stresse dem, hvilket betyder at de udskiller cortisol. Gennem de mere stille aktiviteter udskiller de bl.a. oxytocin, som er med til at gøre dem rolige og mere fokuserede. OG at det oven i købet tyder på, at dette kan være med til at styrke deres læring, det er jo bare fint 🙂
