For 10 år siden lavede jeg motoriske screeninger, når børn startede i skole. Jeg testede børnenes motorik, fandt deres motoriske ”fejl” og lavede et program for, hvordan vi rettede op på fejlene igen. Jeg kiggede meget isoleret på motorikken og fik et tal fra 0-100, der viste, hvordan børnene præsterede rent motorisk. Efter et års tid blev jeg opmærksom på, at den motoriske score ikke altid afspejlede børnenes motoriske færdigheder. Det blev tydeligt for mig, at den underliggende årsag til deres lave motoriske score ligeså godt kunne ligge på et af deres andre udviklingsområder. Det kunne lige så vel være på;
- det kognitive område
- det psykiske område eller
- det sociale område.
Har børnene udfordringer på et af de tre områder, vil de ikke flytte sig så meget ved en træning, der udelukkende fokuserer på at forbedre deres motoriske færdigheder.
I både skole og daginstitution har vi meget fokus på de ydre læringsmål. Det er der jo som sådan ikke noget galt i. Målene er pejlemærker i forhold til, om vi er på vej i den rigtige retning. Der kan bare let opstå en kultur, hvor vi har et stort fokus på de ting, der ikke fungerer fremfor alt det, der fungerer hos børnene.
Når vi glemmer at fokusere på børnenes ressourcer og gøre dem explicitte overfor børnene, så støtter vi dem indirekte i, at være meget fokuserede på det, de ikke er så gode til. Og det vi giver opmærksomhed vokser! Når børn bliver usikre og tvivler på deres egne evner kan det påvirke deres tro på sig selv og deres selvværd, hvilket har store konsekvenser for deres almene trivsel. Jeg har set mange eksempler på børn, der ikke aner, hvad de er gode til. De kan derimod meget hurtigt fortælle mig, hvad de ikke er så gode til.
Er det virkelig de kvaliteter, vi ønsker at give vores børn?
Hvilke briller har vi på, når vi observerer børnene?
Når vi skal observere børn, handler det meget om hvilke briller vi har taget på. Har vi fejlfinderbrillerne på eller kigger vi efter alt det, der fungerer? Vi skal være opmærksomme på, hvilken faglighed vi kommer med. Kigger vi på motorikken eller er vi optagede af det kognitive? I motorisk screening finder vi de motoriske fejl i en kognitiv test de kognitive fejl. Det kan nogle gange være en stor hjælp for barnet at vi specifikt udpeger udfordringerne. Min pointe er, at vi får et mere reelt billede, hvis vi først kigger på barnet udfra en helhedsorienteret indfaldsvinkel, hvor vi kigger på det fysiske, kognitive, psykiske og det sociale og først dernæst fordyber os ind i et smallere område. Ellers er det metoden, der får lov til at diktere resultatet.
Britiske Peter Moss er en af de mest anerkendte forskere i pædagogisk udvikling i Europa. Han understreger denne pointe i sin udtalelse i The Telegraph, 2017, ”Problemet med tests er, at vi kun ser efter bestemte ting. Så barnet klarer sig måske fantastisk med andre ting, men hvis du ikke leder efter det, ser vi det ikke”.
Hvad kan vi gøre?
Tag et kig på Legemodellen, den version, hvor barnet er i midten. I stedet for at dykke dybt ned i en af cirklerne fra en start, så brug modellen til at skabe et overordnet billede af barnet. Hvor er ressourcerne og hvor er udfordringerne?
I Motorikcenter arbejder vi ikke længere med motorisk screening men i stedet ”Motorisk observation gennem leg”. Her kigger vi først efter barnets ressourcer gennem leg, udfra en helhedsorienteret indfaldsvinkel, hvorefter vi lægger mærke til udfordringerne. Når vi kender ressourcerne er det en oplagt indfaldsvinkel til at arbejde med udfordringerne.
I samskabelse med praksis har vi udarbejdet et helt konkret materiale “Med hele kroppen”, som pædagoger og lærere kan anvende istedet for screening. Materialet består af 16 legekort og et scoringshjul, der tydeligt viser, hvor det enkelte barn har ressourcer og udfordringer. Materialet bygger på Legemodellens teori.
Er du nysgerrig efter at vide mere? Så kan det være at BevægelsesMENTOR Uddannelsen er noget for dig? Hold 5 starter d. 24. januar 2019 på Bosei Idrætshøjskole. Du kan læse mere her
