Jeg synes, at det helt centrale er at bevægelse kan være med til at skabe mere glæde blandt børn og voksne. Det skal være sjovt at bevæge sig – rigtig sjovt. Et godt pejlemærke når vi underviser i bevægelse er om der er bevægeglæde og lys i øjnene hos børnene?
Hvis ja, så fortsæt, hvis nej så juster!

Argumenterne om at mere bevægelse øger sundheden og giver bedre læring er fantastiske sidegevinster, det centrale må dog altid være glæden. Glade børn lærer også bedre.
Det er vigtigt at vi ikke lægger en voksenpædagogik indover børn. Børn vil til enhver tid bevæge sig fordi det er sjovt her og nu og ikke fordi det giver flad mave, bedre læring eller at de undgår at blive syge som voksne. Kroppen er mere end et middel til opfyldelse af en række eksterne mål.

Derfor synes jeg at det er vigtigt at de 45 minutters bevægelse ikke bare bruges på løbeture rundt om skolen og ud til flagstangen og tilbage. Bevægelse kan så meget andet i fht. børns læring og udvikling.
Jeg synes at det handler om at vi skal ind og være bevidste om, hvad det er vi har gang i og hvorfor.
Hvilket læringsmål har jeg med denne aktivitet?
Hvordan kan jeg justere aktiviteten, således at energien i gruppen bliver ved med at være der?
Små justeringer er ofte nok.

Når børnene oplever glæde ved bevægelse får de lyst til at bevæge sig mere og vupti så begynder de inaktive børn at bevæge sig i fritiden.
De finder på lege, hvor bevægelse indgår og det er jo vejen til gode vaner og masser af dejlige oplevelser sammen med andre OG fladere maver og færre livsstilssygdomme ????